|
 |
Dogtraining Books |
It's Showtime er udgivet af forlaget Dogtraining Books, der er vores nyeste aktivitet.
Det er vores formål at udgive specialiserede hundebøger om træning og indlæring, baseret på positive indlæringsmetoder.
|
|
|
|
 |
It's Showtime |
 |
 |
It’s Showtime er en af de mest komplette bøger, der er skrevet om dog dancing. Bogen dækker alle aspekter af denne spændende sport. Lige fra træning og indlæring af tricks og heelworkpositioner til sammensætning og koreografering af programmer. |
 |
Der er eksempler på valg af temaer til programmer og tips til kostumer og rekvisitter. Bogen beskriver forskellen mellem Heelwork to Music og Freestyle, der er de to dog dancing discipliner som findes i Danmark. |
 |
Bogen er udførligt illustreret med flotte fotografier, der trin for trin viser hvordan træningen skal udføres. Desuden er der et væld af fotografier fra danske og udenlandske konkurrencer, der giver et godt indtryk af hvad denne spændende sport handler om. |
 |
Dog dancing er både i Danmark og i udlandet en hastigt voksende sport for hunde og deres ejere. Dog dancing er spændende, intens og sjov, og samtidig velegnet til alle hunde og deres ejere, fordi man selv bestemmer hvad et program skal indeholde. Bogen It’s Showtime er velegnet til alle, der er interesseret i dog dancing, lige fra nybegynderen til den mere garvede udøver. |
 |
Bogens forfatter er Danmarks mest erfarne dog dancer Emmy Simonsen. Emmy har vundet utallige danske konkurrencer og har i årevis givet opvisninger med sine hunde. Emmy er en af frontløberne i etableringen af sporten i Danmark og er også HTM bedømmer. Hun har også klaret sig godt i dog dancingens hjemland England, og opnåede i 2007 en flot 4. plads på Englands største hundeudstilling Crufts. |
 |
|
 |
|
 |
 |
Om forfatteren |
Emmy Simonsen er født i 1974. Hun er uddannet pædagog og arbejder på et bo- og servicecenter i Ringsted. Emmy har haft hund siden 1980, først schæferhund, så collie, border collie og shetland sheepdog. Emmy er uddannet lydigheds-instruktør, DKK autoriseret agility instruktør og har også dyrket lydighed og agility på konkurrenceplan.
Emmy har dyrket dog dancing siden 1998, hvor hun og collien Kiri lavede deres første opvisning ved Dansk Collie Klubs 50 års jubilæum. Siden da er det blevet til mange opvisninger ved forskellige lejligheder, også på TV2 i Go’aften Danmark. I 2005 var Emmy med i det underudvalg under Dansk Kennel Klub, der lavede de officielle regler og dermed skød sporten i gang i Danmark.
Emmy er HTM bedømmer og en erfaren underviser i HTM. Hun er den mest succesfulde danske konkurrencedeltager i både HTM og Freestyle. Hendes border collie Wisper er, som den første danske hund, både Dansk Freestyle og HTM Champion og hendes sheltie Biscuit er Freestyle Champion. I 2007 deltog Emmy med Biscuit i den internationale Freestylekonkurrence på verdens største hundeudstilling Crufts, hvor hun fik en flot 4. plads.
|
|
|