Magasinet

Årgang 2011

Årgang 2010

Årgang 2009

Årgang 2008

Årgang 2007

Årgang 2006

Årgang 2005

Årgang 2004

Årgang 2003

Artikler

Tricks

Fotokonkurrence

Hundeskole

Undervisere

Aktuelle kurser

Weekendkurser

Foredrag

Enetimer

Adfærdsbehandling

Klikkercamp

Uddannelser

Kursus i motivation
og samarbejde

Klikkeruddannelse

Instruktøruddannelse

Adfærdsrådgiverudd.

Om klikkertræning

Litteratur

Links

Profil

Vores hunde

Kontakt

Tilbage til forsiden

Glade klikkerhunde

Klikkercamp 2009

Årets hyggeligste og mest intense hundebegivenhed, Hund & Trænings klikkercamp, løb af stablen i dagene 29. juni til 3. juli (mandag-fredag). Campen blev afholdt nær Viborg på Stoholm Fritids- og kulturcenter, hvor der var perfekte forhold. Indtrykket blandt deltagerne var, at dette års klikkercamp var den hidtil bedste på alle områder. Centret dannede en meget velegnet ramme for indkvartering med de mange hunde og kursister. I alt var der ca. 80 deltagere på kurserne.

 

 

Udenomsarealerne var meget velegnede til de forskellige praktiske kursusaktiviteter med hundene og det meste af tiden lykkedes det at finde skygge til træningen, da sommeren virkelig var kommet til Danmark, mens campen stod på. Alle faciliteter lå tæt på hinanden og der var store åbne arealer, hvor hundene kunne løbe frit og boltre sig udenfor undervisningen. Stemningen var helt i top og det varme vejr gav nogle skønne sommeraftener, der gjorde det oplagt at samles om aftenen i fælles trop over et glas rødvin med hyggelig hundesnak til langt ud på de små timer.

 


Årets klikkercamp foregik over fem dage med et program, der bestod af to dages undervisning, hviledag og yderligere to dages undervisning. Det var godt for både hunde og mennesker, at der igen var en hviledag i programmet.


Vi tilbød følgende kurser:

 

• Grundtræning og motivation
• Introduktion til rally
• Konkurrecelydighed - øvet
• Lugtdiskriminering

• Agility intro

• Konkurrencelydighed kl 1-3

• Kriterier

• Stress og hjernen

 

hviledagen havde vi et spændende dyrlægeforedrag om hundens bevægeapparat og de sygdomme, der kan opstå i den forbindelse. Derudover var der en sjov gruppeopgave og jeopardy quizkonkurrence, hvor alle deltagere blev udfordret på deres hundeviden indenfor mange fagområder.

 

 

Ud over undervisningen på holdene var der også ekstra aktivitet den første aften i hvert kursusforløb. Mandag aften fik vi en super opvisning i dogdancing af Johanne Allanach og Annette Dalgaard, der med deres hunde viste os noget imponerende hundearbejde med både freestyle og HTM programmer.

 

 

Torsdag aften gav Birgitte Lauritzen en spændende introduktion til slædehundekørsel, hvor hun til anledningen havde medbragt både vogn og slæde og to alaskan huskies.

 

 

Klikkercampen er et arrangement for hundeentusiaster af alle slags og det er skønt at opleve, at deltagerne kommer med mange forskellige hunderacer og med vidt forskellig træningsmæssig baggrund. Campen er et forum, hvor deltagerne både har mulighed for at lære nyt på det videns- og træningsmæssige område og hvor der tillige er mulighed for at udveksle hunde- og træningserfaringer undervejs i det hyggelige samvær, der opstår udenfor undervisningen. Man møder nye hundefolk, ens netværk bliver større og det er super hyggeligt efterfølgende at møde kendte ansigter andre steder i hundeverdenen, som man har lært at kende på klikkercampen. Hvis du endnu ikke har været med på klikkercampen, er der kun én ting at sige – prøv det!

 

Herunder kan du se nogle dejlige stemningsbilleder fra de forskellige kurser.

 

Charlotte Lyngholm underviste i den altid meget populære diciplin Lugtdiskriminering. På kurset var målet at lære hundene at diskriminere mellem forskellige færtindtryk og udvælge og markere én bestemt fært. I de praktiske øvelser skulle hundene lære at udvælge færten af en nektarin, der
lå i et højt glas mellem andre glas med æbler og tomater.

 

 

Johanna Allanach underviste i sit speciale Grundtræning og motivation.

 

 

For første gang havde vi Rallylydighed på programmet. Underviser: Annette Dalgaard.

 

 

konkurrencelydighed/eliteklasse-kurset havde vi fået en finsk underviser, Jessica Svanljung, der selv er deltager på det finske lydighedslandshold.

 

 

Rikke Wriedt underviste i Agilityintro. Første dag blev brugt til en grundig gennemgang af flatwork (agility uden forhindringer) mens Rikke på anden dagen fortsatte kurset med start indlæring til spring og slalom.

 

 

Karen Ulrich underviste i Kriterier, hvor målet med kurset var at arbejde med planlægning af træning og kriteriesætning i teori og praksis. I løbet af kurset arbejdede deltagerne med flere øvelser, hvor fokus hele tiden var på at sætte og hæve kriterierne, så hunden fik bedst mulig chance for succes i indlæringsforløbet.

 

 

Stresskursus med Karen Frost.

 

 

Konkurrence lydighed klasse 1-3 med Christina Ingerslev som underviser.

 

 

Tak til alle deltagere og undervisere på Klikkercamp 2009 og på gensyn i 2010.

 

En speciel stor og varm tak til vores super fotografer Heidi Pedersen og Michael Varding-Hasse.

 

 

Stemningsbilleder fra Klikkercamp 2005 – klik her...

 

Stemningsbilleder fra Klikkercamp 2006 – klik her...

 

Stemningsbilleder fra Klikkercamp 2008– klik her...

 

Undervisere

Christina Ingerslev

Konkurrencelydighed

Karen Frost

Stress

Karen Ulrich

Kriterier

Jessica Svanljung

Konkurrecelydighed

Charlotte Lyngholm

Lugt diskriminering

Annette Dalgaard

Introduktion til Rally

Johanna Allanach

Grundtræning og hundesjov

Rikke Wriedt

Agility

Kursisterne udtaler:

"Super god indkvartering. Fin mad. Gode omgivelser. Hyggelige og sjove mennesker og rigtigt gode forbindelser til vejrguderne… Der er vist ikke meget, der kan gøres bedre."

Annette og Dino

 

"Grundtræning var et godt kursus og med en super underviser, som jeg med glæde vil tilmelde mig til igen. De fysiske rammer var meget fine! Masser af plads over alt - og fine værelser."

Helle Arnov

 

"Tak for et par fornøjelige dage. Vi deltog mandag-tirsdag og følte det som om, vi havde været hjemmefra i et år! Det var inspirerende, lærerigt og fremfor alt meget, meget hyggeligt. Rammerne var gode. Meget fine udenomsforhold, okay mad og fine værelser - ikke mindst til prisen. Alt i alt er vi meget tilfredse!"

Tine og Thorvald

 

"Jeg var på lugtdiskriminering og lydighed. Begge kurser var super gode og jeg følte virkelig jeg fik noget brugbart med hjem. Onsdagen var rigtig god. Det var rart med en dag til at puste ud og give hunde lidt ro. Det var fint, at der var arrangementer om formiddagen med eftermiddagen fri, så man kunne vælge, om man ville være social eller ej. Alt i alt var det en rigtig god uge og jeg ser allerede frem til næste år, hvor der er mulighed for at tilbringe masser af tid med hundetræning og andre hundetosser."
Jeanett Sørensen

 

"Først vil jeg gerne sige jer alle tusind tak for jeres søde måde at være på, jeg føler mig altid så godt tilpas sammen med jer, også tak fordi i forsøger at tilgodese så mange forskellige behov som der nu engang må komme, fra mange vidt forskellige mennesker.
For mit vedkommende, må jeg sige, at det har været en super dejlig uge, med søde mennesker og dejlige hunde. De kurser jeg har deltaget i (lugtdiskriminering, og kriterier) har været rigtig gode og lærerige, med dygtige og søde instruktører, jeg kunne bare ikke få nok. Onsdagen var da bare herlig og hundene havde godt af en velfortjent pause, en rigtig god kombination af leg/viden og indsigt i hundens anatomi. Jeg vil gerne give jer alle et stort knus, for en super dejlig uge og speciel tak for jeres søde måde at være på, tak fra Fuwa som fik lov til at sove alene med Aiko
og "Mor", vi glæder os meget til at se jer alle igen."
Knus fra Inger

 

"Kursusstedet var super, med rigtig godt mad. En masse dejlige mennesker, og “næsten” for godt vejr. Jeg var på grundkursus hos Johanna. Det var bare et kanon godt kursus og jeg kunne godt tænke mig et opfølgningskursus. Men jeg synes at alle kursus tilbud i år lød spændende. Der var flere som jeg gerne ville have været med på. Vi glæder mig til Klikkercamp 2010."
Helle Troelsen

 

"Tak for en rigtig dejlig uge - det var første gang jeg var med, men bestemt ikke sidste. Mig og Maddie havde meldt os til Rally med Anette... SUPER DUPER ... Anette er en meget dygtig underviser og vi lærte en helt masse. Onsdag: Et spændende foredrag af en sjov dyrlæge. Kriterier med Karen Ulrich - Igen en dygtig underviser der brænder for det hun laver. Stoholm Idrætscenter er som skabt til hundeaktiviteter Dejlige omgivelser - og rigtig dejlig mad. det var en dejlig uge som vi begge vil mindes og vi har begge fået nye gode hundevenner som vi forhåbentlig ser til næste år - PÅ GENSYN."

Ilse Hjelmsted Pedersen

 

"Dette var min første klikkercamp og jeg kommer absolut med igen. Det var rigtig rart. Fantastisk med så mange hunde sammen uden problemer. Dejlig stemning. Det er naturligvis en selekteret samling af hundeejere, men det kan altså lade sig gøre.

De to kurser som jeg fulgte var helt i top. Pragtfuldt at se min hund så totalt mentalt udmattet efter lugtdiskrimineringen. Intro til agility beviste hvor kloge vores hunde er og hvor kluntede vi er.
Begge instruktører havde en meget behagelig måde at tale til os på og sørge for at alle fik prøvet og fik noget ud af det. Værelserne var gode, maden enkel og god (rart med salaten), perfekt med lidt skyer af og til, ellers var de fodboldbaner lidt varme. Men hellere lidt sol en silende regn. Jeg har været udsat for så megen: du skal, for sådan er det. Så det er så dejligt at kunne få lov at træne positivt og som jeg er."

KH Louise