Motivation og samarbejde

• Webshop

• Hundetræning

• Kurser

• Foredrag

• Adfærdsbehandling

• Uddannelser

• Magasin

• Om klikkertræning

• Om os

• Vores blog

• Kontakt

• Tilbage til forsiden

Tilbage til kurser Kursus i
motivation og samarbejde

Kurset Motivation og samarbejde er for dig, der ønsker et grundigt/bedre kendskab til klikkertræning og som ønsker at få (mere) glæde af klikkertræningens principper i din egen træning. Kurset strækker sig over tre weekender med fire til fem uger mellem hver weekend. Dette giver god mulighed for fordybelse i både teori og praksis. Vi arbejder på at klæde menneske og hund på til at få det størst mulige udbytte af at anvende af klikkertræningens principper i den praktiske træning.

Forløbet er bygget op omkring Hund & Trænings komplette træningssystem, hvor vi tager afsæt i basiskompetencerne i KLIK-konceptet (kontakt, leg, initiativ, kontrol), som udgør det træningsmæssige fundament for et godt samarbejde mellem menneske og hund og som giver dig mulighed for at bygge videre i din praktiske træning – uanset hvilken hundesport, du har lyst til at arbejde med i træningen af din hund. Ud over at fokusere på fundamentet kommer vi igennem emner som igangsætning af adfærd, shaping, kriteriesætning, anvendelse af signaler, opbygning af øvelser og planlægning af træningen.

 

Undervisningens opbygning
Alle kursusdage foregår som en kombination af teori og praktisk træning. Teorien vil blive gennemgået via Power Point oplæg, som sendes ud til kursisterne på forhånd, så der er mulighed for at læse op på stoffet inden hver kursusweekend. I både teori og praksis lægger vi op til en dialog mellem kursister og underviser.

 

Hund med på kurset
Da der er praktisk træning på alle kursusdage, skal du have hund med hver gang. Hunden, du deltager med, behøver ikke at være din egen, men du skal have adgang til at træne med den mellem de tre undervisningsweekender, hvis du vil have fuldt udbytte af forløbet, da vi bygger ovenpå de praktiske øvelser fra gang til gang.

 

Forudsætning for deltagelse
Forudsætningen for at deltage på kurset i Motivation og samarbejde er, at du ønsker at lære mere om klikkertræning og at optimere dit samarbejde med din hund. Der er ikke nogen krav om, at hverken du eller hunden på forhånd har bestemte træningsfærdigheder. Vi har haft både begyndere og ret erfarne hundeejere med på forløbet og alle har haft mange aha-oplevelser og har fået nye redskaber med hjem til deres videre træning.

 

Videre uddannelse
Hvis du har tænkt på at dig at uddanne dig til instruktør hos Hund & Træning, er kurset i Motivation og samarbejde en rigtig god forberedelse til instruktøruddannelsen.

 

Hvor
Undervisningen foregår i Gørlev Hallen, Kalundborgvej 29, 4281 Gørlev.

Her har vi et indendørs undervisningslokale med adgang til køkkenfaciliteter og toiletforhold. Hunde må medtages i undervisningslokalet i det omfang, at de ikke forstyrrer undervisningen. Ellers kan de være i bilerne, når vi ikke bruger dem i den praktiske træning. Parkeringspladsen er lige uden for undervisningslokalet. Den praktiske træning foregår ude på grønne arealer lige ved siden af hallen.

 

Holdstørrelse
Der er normalt seks til otte kursister på et hold.

 

Hvornår
Vi starter hold 4 i foråret 2012 og hold 5 efter sommerferien.

 

Hold 4

• 24.-25. marts, 2012

• 21.-22. april, 2012

• 2.-3. juni, 2012

 

Hold 5:

• 11. - 12. august 2012

• 29. - 30. september 2012

• 27. - 28. oktober 2012

 

Underviser

Karen Strandbygaard Ulrich.

 

Pris

Hele kurset koster 6.500 kr.

 

Tilmelding

Sker ved at betale depositumet på 3.000 kr. via vores webshop. Klik her...

 

Du er også meget velkommen til at ringe til Karen S. Ulrich på tlf. 23 65 93 22 eller sende en mail til: ku@hundogtraening.dk hvis du har yderligere spørgsmål.

Hund & Træning

Udtalelse fra tidligere kursist

Det var en stor "øjenåbner" for mig at komme på dette kursus og dermed starte "på bunden" af klikkertræningen. Et er at man gennem nogle år har fået lidt info herom samt tillært sig nogle ting - noget helt andet er at komme på et kursus med dig.

Du var meget inspirerende at høre på, og jeg synes, at det var godt, du også havde din dygtige hund med til at vise nogle øvelser/ting - for det er også utroligt at se, hvor dygtige hundene rent faktisk kan blive med klikkertræning contra uden klikkertræning.

Jeg glæder mig utrolig meget til de efterfølgende weekender.

Mange hilsener,
Susanne